Sterilisation af mænd

Operation

Aftenen før operationen bedes De selv fjerne behåringen på pungen. På operationsstuen, på selve dagen, desinficeres huden med en væske som kortvarigt kan svie efter at hårene er fjernet dagen før. Herefter afdækkes området med sterile afdækning. Derefter lægges lokalbedøvelse. Gennem to små snit på forsiden af pungen fjernes 1-2 cm af hver sædstreng. Såret lukkes med tråde, der opløses af sig selv i løbet af tre uger.

For at undgå komplikationer efter operationen er det vigtigt at støtte pungen med et par tætsiddende underbenklæder. Såret beskyttes det første døgn med gazeservietter.

Normalt vil man kunne genoptage sit arbejde næste dag. Brusebad er tilladt mens karbade og svømmebassin frarådes den første uge. Undgå svær fysisk aktivitet den første uge.

De første dage kan der være lette smerter i pungen. Mod dette kan der tages Paracetamol(Panodil) 1g x 3.

Komplikationer

I sjældne tilfælde kan der opstå blødning fra såret. Dette kan standses ved at trykke to fingre mod såret i ca. 10 minutter. Ved hævelse af pungen kan der lægges ispose på.

Stærke smerter eller blødning vil oftest komme inden for det første døgn. I tilfælde af akutte problemer kan de kontakte speciallæge Jan Struckmann på telefon 40 74 12 12 eller ringe 1813.

Samliv

Såfremt indgrebet er forløbet uden komplikationer kan De genoptage seksuel aktivitet efter en uge men bemærk at De ikke er steril  umiddelbart efter indgrebet og må benytte svangerskabsforebyggende midler indtil de efter tre måneder får kontrolleret at sæden er uden levedygtige spermier. Denne undersøgelse foretages efter henvisning fra egen læge til laboratorium.

Det skal pointeres at der kun er ringe chance for at kunne få genetableret sædstrengene og dermed forplantningsevnen efter operationen. Indgrebet har ingen indflydelse på potensen men hos nogle få kan der forekomme vedvarende smerter i testiklerne.

 

02.01.2017/JAS

 

Patientinformationen opdateres i Januar hvert år.