Ultralydsskanning af pulsårer – privat

[printfriendly]

Vejledning for patienter ønskende ultralydsskaning af pulsårer privat

 

Halspulsåre skanning med ultralyd

Pris 1.000 kr.

Er du nervøs for blodpropper til hjernen? Åreforkalkning i halspulsåren kan være årsag til blodpropper i hjernen, slagtilfælde også kaldet. Vi kan tilbyde ultralydsskanning af halspulsåren for at udelukke åreforkalkning.

Åreforkalkning: Folk, der ryger, er arveligt disponeret, har forhøjet blodtryk, kolesterol eller sukkersyge er i risiko for åreforkalkning i pulsårerne. Halspulsåren er en god markør for, om der er åreforkalkning, i pulsårerne i resten af kroppen, men også om der er risiko for blodpropper herfra.

 

Aorta skanning med ultralyd

Pris 1.000 kr.

Er du nervøs for forstørrelse eller forkalkning af din hovedpulsåre, aorta i maveregionen, kan vi tilbyde ultralydsskanning heraf.

Aortaaneurisme: Mange søger skanning pga. slægtning, der er død af aortaaneurisme – en udposning på hovedpulsåren. En sådan udposning er arvelig og forstørres ved samtidig rygning og forhøjet blodtryk.

Åreforkalkning: Folk, der ryger, er arveligt disponeret, har forhøjet blodtryk, kolesterol eller sukkersyge er i risiko for åreforkalkning i pulsårerne, hvoraf aorta er den største i kroppen.

/Marie-Louise Moes Struckmann, tidl. Grønholdt, læge, karkirurg,
dr.med., phd med 27 års forskning i åreforkalkning